Julia & Julias Food Feels
Julia Prokopenko er founder af Julias Food Feels – et kreativt madunivers skabt ud fra en dyb kærlighed til mad, mennesker og fællesskaber.
For Julia handler mad om langt mere end det, der står på tallerkenen. Det handler om følelser, kultur, minder og forbindelsen mellem mennesker. Allerede som barn brugte hun mad som en måde at få både sig selv og andre til at føle sig godt tilpas – og i dag er det stadig dét, der driver hendes arbejde.
Selvom mad altid har været en del af hendes DNA, er hun selvlært kok med en kandidat i Cognition and Communication fra Københavns Universitet. Hendes tilgang kombinerer derfor både det sanselige, sociale og psykologiske aspekt af mad med mange års praktisk erfaring.
Livet som selvstændig har aldrig føltes som et bevidst valg for hende, men mere som en naturlig forlængelse af den, hun er. Drevet af nysgerrighed, intuition og et behov for at skabe noget på sine egne præmisser.
Gennem Julias Food Feels ønsker hun at inspirere mennesker til at slippe “plejer”-mentaliteten og komme tættere på sig selv og hinanden gennem noget, vi alle deler: mad.
FRONT & FOUNDER
(05)
DO PROJECT
“Det er egentlig pudsigt, når ingen andre i min familie er selvstændige, og de fleste af mine venner heller ikke er det.”
Hvad fik dig til at vælge livet som selvstændig?
Sjovt nok har det aldrig føltes som et egentligt valg, men snarere som en helt flydende udvikling, hvor det ikke kunne have været anderledes.
Jeg er meget selvkørende, initiativrig, ledende og nysgerrig i min grundessens, så jeg har tilladt mig selv at gå den vej, hvor der var mindst modstand. Ikke nødvendigvis den nemmeste vej – men den vej, der føltes mest rigtig for mig.
Det er egentlig pudsigt, når ingen andre i min familie er selvstændige, og de fleste af mine venner heller ikke er det. Men for mig vidner det om, hvor meget kontakt jeg har med mit eget væsen, og hvordan jeg vælger til og fra ud fra det, jeg trives i – fremfor at følge en strøm, der ikke føles som min.
Hvad ville dit yngre jeg have brug for at høre fra dig i dag?
At selektivitet, bevidsthed og langsommelighed er kæmpe styrker i at kunne navigere i både professionel og personlig usikkerhed.
Hvornår føler du dig mest i sync med dig selv?
Når jeg gør det, jeg gør bedst: skaber og faciliterer sociale oplevelser med mad og deler min viden omkring mad.
Jeg er enormt vidende og passioneret omkring dét felt, og derfor føler jeg mig allermest i sync, når min passion bliver mødt med nysgerrighed, og der er brug for det, jeg kan. Når jeg kan mærke, at det, jeg skaber, samler mennesker og faciliterer noget mellem dem.
Men også når det ikke handler om arbejde.
Jeg føler mig i total sync, når jeg rejser alene og falder i samtaler og relationer med mennesker fra hele verden. Her oplever jeg en form for “nulstilling” af mig selv og mit vante væsen.
Jeg er vokset op i et russisktalende hjem med ukrainske forældre parallelt med danske fællesskaber, og derfor har der altid været en ro i det kulturelt neutrale rum - bare at få lov til at være til.
Og så findes synkroniciteten også i høj grad i de små ting: bare tæer i græsset i kolonihaven, løbeture, svømmeture i sø og hav, nus med min kat Lelo, lange krammere med mine mennesker og naturligvis når jeg nyder et måltid.
Hvad håber du, andre mærker, når de møder dit univers?
Inspiration. Leg.
En lyst til at slippe “plejer”-mentaliteten og komme i kontakt med sig selv, sine minder, følelser, sanser og fællesskaber gennem dét, vi alle har tilfælles: mad.
For mig handler mad om langt mere end det, der står på tallerkenen. Det handler om forbindelser. Om mennesker. Om stemninger, kultur og følelser.
Har du vaner eller rutiner, der er vigtige for dig i din hverdag?
Udover at selve madlavningen og måltidet er højdepunktet i de fleste af mine dage, har jeg fundet ud af, at frihed også kan være et fængsel.
For meget frihed og mangel på rammer kan gøre mig enormt overvældet, og derfor betyder min morgenrutine virkelig meget for mig. Jeg starter altid dagen med at børste min kat og give ham lidt opmærksomhed. Derefter bruger jeg 15–30 minutter på at brygge og drikke noget varmt, mens jeg læser en side i Daily Stoic og skriver tanker ned for at skabe overblik og “coache mig selv”.
Jeg har også brug for fysisk aktivitet de fleste dage for at aflaste en meget aktiv hjerne og skabe balance i mig selv.
“frihed kan også være et fængsel.”
Har der været en periode, hvor du mistede dig selv lidt – og hvordan fandt du tilbage?
Mere end én periode.
Jeg tenderer til at have mørke perioder i ny og næ, hvor jeg mister lidt af min jordforbindelse. Jeg går meget i meta-position og bliver overvældet af uhensigtsmæssige tanker og frygt, som ikke er gunstige for mig.
I de perioder mister jeg den frygtløshed, motivation og gejst, jeg normalt ejer.
Den bedste måde for mig at finde tilbage på er at holde fast i bevidstheden om, at det også er midlertidigt. Samtidig fortsætter jeg med mine aktiviteter og det, jeg ellers har gang i – dog med færre sociale interaktioner.
Det introspektive rum gør, at jeg bedre kan coache mig selv tilbage, fremfor at tage omverdenens mange input til mig.
Er der noget, du selv føler er vigtigt at dele, som vi ikke har været omkring?
Uden at ville pådutte nogen noget håber jeg på - og forsøger selv at bidrage til - en verden, hvor der er plads til nye “kasser”, nye måder at tænke, være og leve på.
Et sted, hvor det anerkendes, at de største gevinster ikke nødvendigvis findes i “plejer”, men ofte opstår dér, hvor vi er modige.
JULIAS FOOD FEELS www.juliasfoodfeels.com